(05/08-2026) – At tabe sig beskytter i et vist omfang den aldrende hjerne. At samle sine måltider inden for et kortere tidsrum tilføjer noget mere. Det tyder et lille klinisk forsøg på, som blev fremlagt sidst i juli på kongressen hos American Society for Nutrition.

Forskere fra Rutgers fulgte 47 kvinder mellem 50 og 79 år, som var overvægtige eller svært overvægtige. Alle skar 500 kalorier fra deres daglige indtag i seks måneder. Den ene halvdel skulle spise inden for et vindue på under 9 timer, i praksis mellem klokken 10 og 18, og lade være med at spise mindst 4 timer før sengetid. Den anden halvdel holdt fast i deres sædvanlige rytme, omkring 12 timer om dagen.

Efter seks måneder havde alle tabt cirka det samme, omkring 7 kilo. Vægten skilte ikke de to grupper ad.

Det gjorde de kognitive tests. Kvinderne i gruppen med det korte vindue klarede sig tydeligt bedre i rumlig planlægning og problemløsning. De begik også lidt færre fejl i hukommelse og indlæring. På multitasking og reaktionstid var der intet at bemærke. Gevinsten rammer bestemte funktioner og lader andre være.

En detalje fangede forskernes opmærksomhed: jo kortere vinduet var, jo tydeligere var forbedringen.

Den forklaring, de peger på, handler om døgnrytmen. At spise, når kroppen forventer det, og lade den faste i flere timer inden natten, skulle påvirke registreringen af næringsstoffer, betændelsestilstande og stofskiftet, med afsmittende virkning på hjernen. Intet af det er bevist på nuværende tidspunkt.

Lad os holde hovedet koldt. 47 deltagere, udelukkende kvinder, seks måneder, resultater fremlagt på en kongres og endnu ikke offentliggjort eller fagfællebedømt. Vi står med et seriøst spor. Beviset mangler stadig.

Alligevel koster fremgangsmåden ikke noget. Luk køkkenet klokken 18, og lad være med at åbne det igen før klokken 10 næste morgen. Dit biologiske ur ser ud til at værdsætte det. Måske også din hjernebark. (Cyril Malka)

Kilde: Neuroscience News, »Restricted Eating Windows Aid Cognitive Function«, 26. juli 2026, baseret på arbejdet af Sue Shapses (Rutgers University), fremlagt på kongressen NUTRITION 2026 hos American Society for Nutrition. Studiet er endnu ikke offentliggjort eller fagfællebedømt.