Du har måske bemærket, at når man taler om bestemte situationer, støder man altid på de samme problemer. Man bliver ved med at bumpe ind i den samme slags mennesker (eller næsten), man bliver ved med at møde de samme problemer igen og igen (eller næsten) … Altså lidt som om man snublede over de samme sten gang på gang.
Det er derfor nemt at nå til konklusioner som “alle mænd er sådan” eller “alle kvinder er sådan” eller andre fordomme af samme art: “Alle pædagoger er sådan”, “alle funktionærer er sådan”, “alle politikere er sådan”.
Det er naturligvis forkert (om end jeg kunne have mine tvivl, når vi taler om politikere, meeeen …)








