(29/09-2025) – Kedsomhed … Ordet får folk til at gyse. Det virker uudholdeligt, som om det at sidde alene med sig selv var en middelalderlig straf.

Alligevel er det en helt afgørende del af vores psykologiske liv.

Man klager over at kede sig, men når kedsomheden forsvinder helt, føler man sig tom og meningsløs. Og det er ikke bare en fornemmelse. Videnskaben har vist, at kedsomhed aktiverer et særligt netværk i hjernen, det såkaldte standardnetværk.

Det lyder teknisk, men i virkeligheden betyder det blot, at hjernen går i en anden tilstand, når man ikke er beskæftiget.

Når du venter for rødt lys uden at lave noget, når du har glemt din telefon derhjemme, eller når du bare ligger og stirrer op i loftet. Så tænder dette netværk, og det giver plads til, at tankerne kan vandre.

Eksperimentet der gør ondt

Psykologen Dan Gilbert fra Harvard lavede et meget simpelt, men afslørende eksperiment: Han satte deltagere ind i et tomt rum uden nogen former for underholdning og bad dem sidde der i femten minutter.

Femten minutter. Ikke femten timer!

De havde intet andet at gøre end at sidde. Men der var dog en mulighed: en knap, som gav et lille elektrisk stød, hvis man trykkede på den. Ikke dødeligt, men ubehageligt.

Og gæt hvad? De fleste deltagere valgte at give sig selv flere stød frem for at sidde alene med deres tanker i et kvarter. (kilde)

Ja, du læste rigtigt: folk foretrak smerte frem for kedsomhed.

Så langt ude er vi altså kommet.

Hvorfor? Fordi standardnetværket konfronterer os med ubehagelige tanker. Uden afledning begynder vi at reflektere over eksistentielle spørgsmål: Hvad betyder mit liv, hvad laver jeg, hvor er jeg på vej hen.

Spørgsmål, der hurtigt kan føles overvældende.

Så i stedet for at møde dem, hiver vi telefonen frem, tænder for radioen eller finder på et eller andet at beskæftige os med.

Men hvis man altid flygter, mister man kontakten til sig selv. Og her bliver kedsomheden pludselig nødvendig.

Den slår dig ikke ihjel, den lærer dig at tænke igen. Ja, det er ubehageligt. Ja, det kan ruske op i dig. Men det er også det, der giver mening tilbage.

Kedsomhed som modgift mod depression

Vi ser i dag en voldsom stigning i depression, angst og tomhedsfølelse. En del af forklaringen ligger netop i, at kedsomheden er forsvundet.

Vi lever i et samfund, der har fundet tusind måder at undgå at være alene med sig selv på. Skærmen i lommen er blevet det ultimative våben mod det tomme øjeblik: Venter du ti sekunder på gaden? Telefonen frem. Er du i fitnesscentret? Podcast i ørerne. Går du en tur? Musik. Laver du mad? Video i baggrunden. Resultat: ikke et eneste øjeblik til at lade tankerne strejfe.

Praktisk, ja, men på lang sigt katastrofalt.

Hvis du aldrig keder dig, tvinger du ikke din hjerne til at møde de store spørgsmål. Og hvis den ikke møder dem, ender du i meningsløshed og tomhed.

Det er ikke bare en holdning, det er dokumenteret: Manglen på mentalt frirum gør det sværere at finde mening.

Smartphonen, ellers et genialt redskab, er også blevet maskinen der dræber kedsomheden. Men uden kedsomhed ingen mening. Og uden mening: angst og depression.

Sådan tæmmer du kedsomheden

Det gode er, at man kan lære at kede sig igen.

Man behøver ikke tage på retræte, små ting i hverdagen er nok.

• Sluk dine apparater på faste tidspunkter, for eksempel efter kl. 19. Verden går ikke under.
• Tag ikke telefonen med til bords. Nyd samtalen og måltidet.
• Prøv en køretur eller bustur uden radio, uden musik, uden noget som helst. Ja, du overlever.
• Modstå fristelsen til at hive telefonen frem ved rødt lys eller i køen. Kig dig omkring i stedet.

Disse små vaner skaber rum, hvor sindet kan trække vejret. Og i det rum dukker kreativiteten op igen.

Mange forfattere, forskere og opfindere har fået deres bedste ideer netop i de øjeblikke, hvor de ikke lavede noget.

Og du? Du kunne meget vel få bedre ideer i fitnesscentret, hvis du lod høretelefonerne blive i tasken.

Hvorfor det er så svært

Alt dette lyder enkelt. Men i virkeligheden er vi blevet afhængige. Selv den mindste pause udløser trangen til at fylde, klikke, “swipe”.

Stilheden virker mistænkelig.

Tanken om at være alene med sig selv giver næsten panik. Som om det at tænke var en straf. Vi bilder os ind, at vi er moderne og sofistikerede, men når man ser på Dan Gilberts eksperiment, må man indrømme, at vi ikke er meget bedre end børn, der hellere vil have en lussing end at vente stille.

Kedsomhed er blevet fjende nummer ét, selv om det i virkeligheden er en ven.

Derfor kræver det en bevidst indsats. At genindføre kedsomhed i hverdagen er næsten et oprør. Det larmer ikke, men det er en måde at tage kontrollen tilbage over sit eget sind.

De uventede fordele

Hvad får du så ud af det?

En hel del!

• Du bliver mindre irriteret over de små opgaver i hverdagen. Når du har lært at tolerere kedsomhed, føles blanketter og ventetid ikke længere som katastrofer.
• Du bliver mindre afhængig af dine apparater. Telefonen bliver igen et redskab i stedet for en krykke.
• Du begynder at stille dig selv dybere spørgsmål. Ikke for at pine dig selv, men for at skabe sammenhæng.
• Du bliver mere kreativ. Nye ideer kommer ofte ud af stilheden.

Med andre ord: kedsomhed gør dig mere robust, mere selvstændig og, paradoksalt nok, gladere.

Lykken kommer ikke af at udrydde det tomme, men af at kunne leve med det.

Parallellen til giftige forhold

Hvis du har oplevet et forhold med en manipulerende partner, ved du, hvor svært det kan være at finde ro bagefter.

I sådan et forhold er der konstant drama og kaos. Ikke et sekund til at trække vejret.

Selv efter bruddet søger mange stadig distraktion, fordi det at være alene med sig selv virker for smertefuldt.

Men netop her bliver kedsomheden terapeutisk. At lære at sidde stille og kede sig gør det muligt at genopbygge sin identitet og finde mening. Det er ubehageligt, men nødvendigt.

At genfinde glæden ved eget selskab

Den egentlige læring er denne: at lære at holde ud at være sammen med sig selv. Mange flygter fra kedsomhed, fordi de ikke kan holde deres eget selskab ud. Men hvis du ikke kan holde en time alene ud, hvordan vil du så kunne leve i fred med andre?

At være tryg i sit eget selskab er en af de mest værdifulde evner, man kan opnå.

Det sker ikke på en dag, men ved at øve sig regelmæssigt vil du mærke forskellen. Og jo bedre du bliver til det, jo lettere bliver de andre sider af livet.

Kedsomhedens løfte

Så ja, jeg forstår godt, at du ikke har lyst til at kede dig. Det lyder ikke tiltalende. Det føles som en straf. Men det kan faktisk være en af de bedste beslutninger, du kan tage.

For kedsomhed er en port. Den leder til mere mening, mere kreativitet, mere selvstændighed. Den frigør dig fra øjeblikkets tyranni og fra skærmene. Og hvis du lærer at leve med den, opdager du, at den ikke var din fjende, men din stille allierede.

De fleste vigtige ting i dit liv vil opstå i disse tilsyneladende tomme øjeblikke. S

å sluk dine apparater, stir på væggen, lad tankerne flyde. Du kunne meget vel finde guld der. (Cyril Malka)