(13/05-2025) – Forestil dig et spil, hvor den ene spiller er overbevist om, at de spiller skak, mens den anden stædigt spiller dam. Samme bræt, forskellige brikker, uforenelige regler. Den første spiller flytter sin springer i et L-mønster, mens den anden hopper over den diagonalt og tager brikken med et tilfreds smil. Hvem vinder? Ingen, selvfølgelig. Og alligevel udspiller dette absurde scenarie sig hver dag i utallige forhold.

Velkommen til den fascinerende og fortvivlende verden af forhold med narcissister.

Den matematiske ligning for narcissistisk kærlighed: 2-0

Den grundlæggende årsag til, at et forhold med en narcissistisk person er dømt til at mislykkes, kan udtrykkes med en simpel matematisk ligning: Narcissist 2, Dig 0.

Forbløffende enkelt, ikke sandt? Men denne formel opsummerer perfekt den grundlæggende ubalance, der fordømmer disse forhold, inden de overhovedet begynder.

Lad os dissekere denne ligning: Narcissistiske personer indgår i forhold for at søge kærlighed til sig selv, og samtidig retter personer i forhold med narcissister også deres kærlighed mod narcissisten. Resultatet? Al kærlighed flyder i én retning – mod narcissisten. Det er derfor, det endelige resultat altid er: Narcissist 2, Dig 0.

Du tænker måske, at jeg forenkler et komplekst psykologisk fænomen til det ekstreme… men nogle gange er sandheden foruroligende enkel.

To uforenelige definitioner af kærlighed

For virkelig at forstå den grundlæggende uforenelighed må vi undersøge, hvordan kærlighed defineres forskelligt af hver part.

For narcissisten: selvcentreret kærlighed

Når en narcissistisk person udtaler ordene “jeg elsker dig”, ville den trofaste oversættelse snarere være: “Jeg elsker det, du gør for mig.” Eller mere præcist: “Jeg elsker dig til mig selv.”

Kærlighed er i deres følelsesmæssige ordforråd et selvcentreret koncept. Det er en følelse, der uundgåeligt vender tilbage til dem selv. De elsker, hvordan du får dem til at føle, hvordan du værdsætter dem, og hvordan du er en forlængelse af dem selv.

Denne opfattelse er ikke nødvendigvis et resultat af beregnende ondskab. Den stammer fra en grundlæggende manglende evne til at opfatte andre som helt adskilte og forskellige fra sig selv. Narcissisten forstår ikke – på det dybeste niveau – at du kan have behov, ønsker eller følelser, der ikke er på linje med deres egne.

For den sunde person: kærlighed rettet mod den anden

I modsætning hertil er kærlighed for en person med en balanceret følelsesmæssig udvikling grundlæggende orienteret udad. Når du siger “jeg elsker dig”, udtrykker du en anerkendelse af den andens eksistens som adskilt fra din egen. Du ønsker deres velvære, selv når det ikke falder sammen med dine umiddelbare ønsker. Du er villig til at indgå kompromiser og ofre.

Denne forskel er ikke blot en semantisk nuance – det er en uoverstigelig filosofisk kløft.

Problemet med differentiering

I hjertet af denne dynamik ligger et grundlæggende psykologisk koncept: differentiering. Det er evnen til klart at opfatte grænserne mellem sig selv og andre, at forstå, at hver person er et selvstændigt væsen med sine egne legitime behov og ønsker.

Narcissistiske personer lider af en stor mangel på dette område. For dem eksisterer andre primært som forlængelser af dem selv – satellitter, der kredser om deres centrale sol.

Når du, en balanceret person, indgår i et forhold med en narcissist, forstår du intuitivt, at din partner er en særskilt enhed. Hvis du er sulten, forventer du ikke, at din partner skal føle sult, før du går ud for at spise. Hvis du er trist, antager du ikke automatisk, at din partner deler din tristhed.

Narcissisten kan derimod ikke begribe denne grundlæggende adskillelse. Hvis noget tilfredsstiller dem, hvordan kunne det være anderledes for dig? Hvis noget forstyrrer dem, er din rolle åbenlyst at dele deres indignation. Din uafhængige eksistens er for dem et næsten ubegribeligt koncept.

Og det er her, den fatale uforenelighed ligger: Du spiller skak, de spiller dam. Samme bræt, forskellige regler, ingen mulighed for fælles sejr.

Narcissistisk forældreskab: en afslørende case

Ironisk nok illustrerer intet bedre dette grundlæggende differentieringsproblem end den måde, narcissister interagerer med deres børn på forskellige udviklingsstadier.

Har du bemærket, hvordan mange narcissistiske forældre synes at være særligt komfortable med babyer? Det er ikke et tilfælde. Spædbørn er adorable, formbare og – vigtigst af alt – de har endnu ikke en udviklet fornemmelse for individualitet. En baby er det perfekte spejl, der reflekterer det billede, som den narcissistiske forælder ønsker at se.

Babyen smiler let, modsiger aldrig og er et ideelt socialt tilbehør. Du kan klæde den på, som du har lyst til, transportere den overalt og modtage komplimenter og opmærksomhed, når du præsenterer den for verden. For den narcissistiske forælder er en baby den perfekte forlængelse af sig selv.

Så kommer det forfærdelige øjeblik, hvor barnet begynder at udvikle sin egen personlighed. Det lærer at sige “nej”, udtrykker præferencer, der er i modstrid med forælderens, og – den ultimative forbrydelse – begynder at hævde sig som et særskilt individ. For en balanceret forælder er dette en naturlig og velkommen udvikling. For den narcissistiske forælder er det et utåleligt forræderi.

Hvis du er vokset op med en narcissistisk forælder, husker du måske præcis det øjeblik, hvor deres holdning til dig ændrede sig. Dette skift fra tilbedelse til konstant kritik, fra stolthed til kronisk skuffelse. Dette øjeblik falder næsten altid sammen med dine første tegn på uafhængighed – når du holdt op med at være deres perfekte refleksion og begyndte at blive din egen person.

Hvorfor terapi ikke er mirakelkuren

I lyset af dette nedslående billede kunne man vende sig mod terapi som en potentiel løsning. Når alt kommer til alt, hvis problemet er psykologisk, kunne en terapeutisk intervention så ikke give en kur?

Det korte svar er: sandsynligvis ikke.

Konventionel terapi bygger på flere grundlæggende præmisser: evnen til introspektion, anerkendelse af et problem og en oprigtig vilje til at ændre sig. Men disse elementer er netop det, der mangler hos den narcissistiske person.

Hvordan får man nogen til at erkende, at deres verdenssyn er grundlæggende forkert, når dette syn er bygget for at beskytte et skrøbeligt selv? Hvordan fremmer man empati hos nogen, hvis hele psykiske struktur er organiseret omkring selvbeskyttelse?

Det er lidt som at forsøge at forklare konceptet “våd” til en fisk – det vand, den svømmer i, er så allestedsnærværende, at det bliver usynligt.

Vanskeligheden er ikke blot pragmatisk, den er strukturel. Narcissisme er ikke blot et ubehageligt karaktertræk, det er en komplet psykisk arkitektur, der former hvert aspekt af perception og interaktion. At bede en narcissist om at se verden anderledes er at bede dem om at være en anden.

“Jeg elsker dig”: den store sproglige illusion

Der er noget fascinerende – og dybt vildledende – ved, at vi alle bruger de samme ord til at udtrykke så radikalt forskellige begreber.

Når en narcissistisk person siger “jeg elsker dig”, udtaler de nøjagtig de samme stavelser, som når du siger det tilbage til dem. Denne sproglige lighed skaber illusionen om, at I deler en fælles oplevelse, at I forstår hinanden.

Det er, som om to personer bruger ordet “blå” – den ene til at beskrive himlen, den anden til at beskrive græsset. Uden at vide det deltager du i en grundlæggende misforståelse, i troen på at kommunikere, mens I taler uforenelige følelsesmæssige sprog.

Denne sproglige forvirring forklarer, hvorfor så mange mennesker forbliver fanget i narcissistiske forhold og konstant undrer sig: “Hvis han/hun siger, at de elsker mig, hvorfor behandler de mig så sådan?”

Svaret er enkelt: Fordi deres “kærlighed” ikke har noget at gøre med, hvad du forstår ved dette udtryk. Deres kærlighed er en form for selvtilbedelse projiceret på dig som en midlertidig forlængelse af dem selv.

Når forholdet fungerer (midlertidigt)

Ironisk nok er der tidspunkter, hvor et forhold med en narcissist ser ud til at fungere. Disse perioder skaber en farlig illusion, der opretholder håbet om, at en sund balance til sidst kunne etableres.

Disse øjeblikke af “lykke” opstår typisk, når du perfekt lever op til den rolle, narcissisten har tildelt dig – rollen som beundrende spejl og føjelig forlængelse. Når du foregriber deres behov, deler deres meninger, tilpasser dig deres følelser og ikke udtrykker modstridende behov, kan forholdet virke harmonisk.

Men det er ikke et autentisk forhold – det er en forestilling. Du bliver ikke elsket for, hvem du er, men for hvordan du får dem til at føle. Din virkelige identitet er midlertidigt sat på pause til fordel for en rolle i deres personlige drama.

Denne dynamik forklarer den karakteristiske cyklus af idealisering og devaluering, der er så typisk for narcissistiske forhold. Så længe du spiller din rolle perfekt, bliver du idealiseret. Så snart du udtrykker en individualitet, der modsiger deres behov, bliver du devalueret, straffet og potentielt erstattet af et mere føjeligt spejl.

Effekten af den følelsesmæssige tåge

En af de mest lumske konsekvenser af et langvarigt forhold med en narcissist er det, jeg kalder “den følelsesmæssige tåge”. Ved konstant at få dine opfattelser og følelser invalideret begynder du at tvivle på din egen følelsesmæssige virkelighed.

“Er det virkelig så slemt, at han/hun talte sådan til mig?”
“Er jeg for følsom?”
“Måske kræver jeg for meget?”
“Er det mig, der er narcissisten i dette forhold?”

Denne konstante tvivl er særligt ødelæggende for din psykiske balance. Vi opbygger vores virkelighedsfornemmelse delvist gennem social validering og gensidig anerkendelse. Når dine oplevelser systematisk bliver benægtet eller minimeret, bliver dit forhold til din egen indre sandhed skrøbeligt.

Denne tåge er ikke en uheldig bivirkning – det er et funktionelt element i den narcissistiske dynamik. Jo mere du tvivler på dig selv, jo mere tilbøjelig er du til at acceptere deres virkelighed som den eneste gyldige.

Potentialefælden

“Men han/hun kan være så vidunderlig nogle gange…”
“Når tingene går godt, er det magisk…”
“Jeg ved, at dybt inde elsker han/hun mig virkelig…”

Disse sætninger har jeg hørt hundredvis af gange i min praksis. De illustrerer det, jeg kalder “potentialefælden” – denne tendens til at holde fast i ikke hvad forholdet faktisk er, men hvad det kunne være i et parallelt univers, hvor narcissisten pludselig udviklede evnen til differentiering.

Det, der gør denne fælde så effektiv, er, at den er delvis baseret på en virkelighed: De øjeblikke, hvor narcissisten idealiserer dig, er autentisk euforiske. Den intense opmærksomhed, den tilsyneladende forbindelse, følelsen af at blive perfekt forstået – disse oplevelser er ægte og stærkt vanedannende.

Men disse øjeblikke repræsenterer ikke et “sandt jeg” hos narcissisten, som til sidst kunne blive permanent. De er blot den anden side af samme mønt – en anden manifestation af deres manglende evne til at se dig som en særskilt person med en iboende værdi ud over deres tilfredsstillelse.

De afslørende tegn på, at du er i denne dynamik

Her er de mest pålidelige indikatorer på, at du er fanget i et forhold med en narcissist – det eneste tidspunkt, hvor jeg vil bruge en punktopstilling i denne artikel, fordi disse punkter fortjener at være klart identificerbare:

• Du føler dig konstant følelsesmæssigt udmattet, som om du går på æggeskaller
• Dine behov er systematisk sekundære i forhold til deres
• Dine succeser bliver enten minimeret eller forvandlet til noget, der handler om dem
• Dine fejl eller svagheder bliver forstørret og ofte påmindet
• Deres regler ændrer sig konstant, hvilket efterlader dig forvirret
• Du undskylder for ting, du ikke er ansvarlig for
• Du har en følelse af at miste din identitet
• Deres følelsesmæssige kriser bliver mærkeligt nok dit ansvar
• De synes ude af stand til oprigtigt at glæde sig over din lykke, hvis de ikke er kilden til den
• Forholdet virker bemærkelsesværdigt ubalanceret i forhold til indsats og kompromiser

Hvis fem eller flere af disse punkter virker velkendte for dig, er det sandsynligt, at du er engageret i denne asymmetriske dans med en narcissistisk partner.

Skak og dam: den grundlæggende uforenelighed

Lad os vende tilbage til vores indledende metafor om uforenelige spil. Du spiller skak og søger komplekse og gensidigt fordelagtige interaktioner, hvor hver brik har sin værdi og rolle. Du overvejer sofistikerede strategier, der tager hensyn til alles behov, du er villig til lejlighedsvis at ofre en brik for helhedens skyld.

På den anden side af brættet spiller din narcissistiske partner dam med et enkelt mål: at eliminere dine brikker og dominere brættet. Hvert træk, du foretager, fortolkes efter reglerne i deres spil, ikke dit.

Denne metafor illustrerer, hvorfor så mange intelligente og empatiske mennesker bliver fanget i disse forhold. Det er ikke mangel på indsigt eller personlig værdi, der holder dig fast i denne dynamik – det er den standhaftige illusion om, at hvis du finder de rigtige træk, kunne spillet til sidst give mening.

Men man kan ikke sætte skakmat i dam.

At bryde fortryllelsen: hinsides spejlet

Hvis du genkender dig selv i denne beskrivelse, er spørgsmålet ikke længere, hvordan man “reparerer” forholdet, men hvordan man frigør sig fra det – følelsesmæssigt, psykologisk og nogle gange fysisk.

Det første skridt er ofte det sværeste: at acceptere den grundlæggende virkelighed af uforenelighed. Så længe du nærer håbet om, at med tilstrækkelig kærlighed, tålmodighed eller terapi vil din narcissistiske partner pludselig udvikle evnen til at se dig som en særskilt person, forbliver du fanget.

Det er en særlig smertefuld sorg, for du sørger ikke kun over afslutningen på et forhold, men over døden af en illusion – idéen om, at denne person elskede dig på den måde, du elskede dem.

Den gode nyhed, om man så må sige, er, at det ikke er din personlige værdi, der er på spil. Dette forholds fiasko skyldes ikke en eller anden utilstrækkelighed fra din side – det var matematisk uundgåeligt på grund af narcissismens psykiske arkitektur.

Du har ikke fejlet i at være tilstrækkeligt elskværdig. Du har simpelthen forsøgt det umulige: at etablere en autentisk forbindelse med nogen, der er ude af stand til virkelig at se dig.

Det sidste ord

Hvis jeg havde en euro for hver person, der har fortalt mig “men han/hun siger, at han/hun elsker mig”, mens de beskrev en behandling, der åbenlyst manglede kærlighed, kunne jeg gå på tidlig pension i et slot ved havet.

Sandheden er både enkel og hjerteskærende: Når en narcissist siger “jeg elsker dig”, refererer de til en fundamentalt anderledes oplevelse end din. Der er ingen oversættelsesfejl, der kunne bygge bro over denne begrebsmæssige kløft.

Lad os huske vores indledende ligning: narcissist 2, dig 0. Al kærlighed flyder i deres retning. Det er den ubønhørlige matematiske virkelighed i disse forhold.

Men denne erkendelse, så smertefuld den end måtte være, er også din udgang. Ved at forstå, at det ikke er et problem med relationel teknik, men med grundlæggende uforenelighed, frigør du dig selv fra den endeløse søgen efter den perfekte kombination af ord, handlinger og kompromiser, der endelig ville gøre forholdet balanceret.

Du kan ikke reparere det, der ikke er i stykker, men grundlæggende designet sådan. Og denne erkendelse er det første skridt mod ægte helbredelse og muligheden – ja, den findes – for fremtidige forhold, hvor kærlighed flyder i begge retninger.

Fordi du fortjener bedre end et nul-resultat i dit eget kærlighedsliv. (Cyril Malka)