(25/01-2026) – En nyere undersøgelse viser, at en civil samtale mellem to personer, der er uenige, faktisk kan ændre deres måde at tænke på.

Michael Kardas fra University of Wisconsin-Madison har desuden påvist, at mennesker undgår den slags samtaler, fordi de fejlagtigt tror, at de ikke vil føre til noget.

I en første undersøgelse vurderede 154 amerikanske deltagere, om de foretrak katte eller hunde som kæledyr. Derefter talte de i ti minutter med en person, der mente noget andet. Inden samtalen blev de bedt om at forudsige, om deres egen holdning (eller den andens) ville ændre sig.

Resultatet: Deltagerne undervurderede, hvor meget deres egne og deres samtalepartners holdninger faktisk ville bløde op. De undervurderede også, hvor synlige disse ændringer ville være. En uge senere var disse holdningsændringer stadig til stede.

I en anden undersøgelse delte 100 deltagere, som enten støttede eller var imod cancel culture, deres overbevisninger med en person, der mente det modsatte, hvorefter de diskuterede i ti minutter.

Samme konklusion: De undervurderede, i hvor høj grad deres holdninger ville blive mindre polariserede.

En detaljeret analyse af spørgeskemaerne viste, at de undervurderede, hvor enige de ville være i den andens begrundelser, hvor meget de selv ville anstrenge sig for at forstå modparten, og hvor modtagelige de ville være over for det andet perspektiv.

De overvurderede derimod, i hvor høj grad deres samtalepartner ville forsøge at forsvare sit synspunkt og overbevise dem. Også her var holdningsændringerne stadig til stede en uge senere.

En tredje undersøgelse afslørede en anden grund til, at personer med modsatte holdninger til cancel culture undervurderede deres enighed: De troede, at de var uenige om selve princippet, mens de i virkeligheden blot tænkte på forskellige konkrete eksempler. Da de fik præsenteret andre tilfælde at diskutere, opdagede de uventede områder med enighed.

Yderligere studier, herunder med britiske deltagere, bekræftede, at mennesker undervurderer, hvor meget deres holdninger vil bløde op under en samtale. De overser også forskelle i den måde, de fortolker et emne på, forskelle som en samtale hurtigt kan udligne.

Denne forskning har sine begrænsninger: Alle deltagerne kom fra USA eller Storbritannien. Tidligere studier antyder, at personer fra østlige kulturer har større tolerance over for tilsyneladende modsatrettede idéer, hvilket kan gøre dem mere åbne over for tanken om, at mennesker med forskellige holdninger kan finde fælles fodslag.

Men arbejdet bidrager til en voksende mængde forskning, der viser, at vi har en tendens til at være unødigt pessimistiske med hensyn til, hvordan samtaler med andre vil forløbe.

Forskerne skriver, at undersøgelsen “afslører, at dårligt kalibrerede forventninger kan skabe en unødvendig barriere for civil dialog, hvilket efterlader mennesker med forskellige synspunkter mere splittede, mere polariserede og mindre informerede, end de ellers ville være”.

Nøgleordet i denne sætning er “civil”. Hvis man formår at forhindre, at diskussioner udvikler sig til skænderier, kan man opleve, at opdagelsen af blot et enkelt fælles grundlag fører til færre konflikter i fremtiden. (Cyril Malka)

Du kan finde studiet her:
https://psycnet.apa.org/doiLanding?doi=10.1037%2Fpspa0000469