(06/05-2026) – Hvad nu hvis vi tog fejl af, hvordan ADHD-medicin egentlig virker?

Et nyt studie, offentliggjort i december 2025 i det videnskabelige tidsskrift Cell og udført af forskere fra Washington University i St. Louis, sparker godt og grundigt til myretuen. Det, studiet afslører, kan meget vel ændre samtalen mellem forældre, børn og læger.

Det vi troede, vi vidste

Stimulanser som Ritalin og Vyvanse virker på to signalstoffer: dopamin og noradrenalin. De forhindrer, at disse stoffer bliver suget tilbage i cellerne, hvilket betyder, at signalstofferne forbliver aktive længere i hjernen. Indtil videre intet nyt.

Logikken var, at medicinen gik ind og arbejdede i den præfrontale cortex, altså den del af hjernen, der står for opmærksomhed. Det virkede oplagt: en opmærksomhedsforstyrrelse behandler man ved at booste opmærksomhedsområdet. Klar logik.

Bortset fra at det slet ikke er det, der sker.

Hvad det nye studie viser

Forskerne analyserede tæt på 12.000 funktionelle MR-scanninger af børn i alderen 8 til 11 år. Af dem havde 337 taget en stimulant samme morgen som scanningen. Resultatet var overraskende: der blev ikke observeret nogen særlig aktivitet i de områder af den præfrontale cortex, der har med opmærksomhed at gøre.

Medicinen vækker altså ikke opmærksomhedsområdet.

Men hvor virker den så?

MR-billederne viste, at de største forandringer fandt sted i to helt andre typer områder.

På den ene side områder, der har med vågenhed og årvågenhed at gøre (de såkaldte DAN-, VAN- og frontoparietale netværk, for dem der godt kan lide forkortelser).

På den anden side områder, der har med forventning om belønning at gøre (saliens-netværket og det parietale hukommelsesnetværk).

Med andre ord: medicinen siger ikke til hjernen “koncentrer dig”, den siger “vågn op” og “der venter en belønning”.

Hvorfor det ændrer alt

Hvis du er forælder til et barn med ADHD, har du sandsynligvis allerede sagt eller tænkt: “Hvordan kan han have en opmærksomhedsforstyrrelse, når han kan spille computerspil i timevis?”

Dette studie giver dig endelig svaret.

ADHD er faktisk ikke en opmærksomhedsforstyrrelse i ordets bogstavelige forstand. Det er snarere en forstyrrelse af motivation og belønning. Når hjernen opfatter, at en opgave er interessant, sjov eller belønnende, som det er tilfældet med computerspil og deres konstante dopamin-skud, har den ikke noget problem med at koncentrere sig.

Problemet opstår med de kedelige opgaver. Lektierne, oprydningen på værelset, matematiktimen klokken to om eftermiddagen. Der får ADHD-barnets hjerne ikke nok motivations-brændstof til at holde fast.

Det stimulanserne gør, er at give belønningen på forhånd. Hjernen får sit dopamin-skud, før opgaven overhovedet er begyndt, hvilket pludselig gør opgaven interessant.

Søvnen kommer ind på banen

Studiet rummer endnu et vigtigt fund.

Næsten halvdelen af de undersøgte børn sov mindre end de anbefalede ni timer per nat. Det hjernemønster, som stimulanserne fremkalder, ligner mistænkeligt meget mønsteret hos en udhvilet hjerne.

Forskerne gik videre og kiggede på skoleresultaterne. Børn med søvnmangel, som var i medicinsk behandling, havde karakterer på niveau med udhvilede børn uden medicin.

Medicinen kompenserer for søvnmangel. På kort sigt.

Men her skal man være ærlig: at kompensere for søvnmangel med medicin er ikke det samme som at løse problemet. Kronisk søvnmangel er stadig forbundet med øget risiko for depression, med cellestress og med tab af nerveceller. Medicinen erstatter ikke en god nats søvn. Den maskerer kun konsekvenserne af søvnmanglen midlertidigt.

Hvad du skal tage med dig

Det studiet kommer og fortæller os, er ikke, at stimulanser ikke virker. De virker, det er der ingen tvivl om. Det studiet siger, er, at de ikke virker, sådan som vi troede.

Og det ændrer samtalen. I stedet for at sige til et barn “du kan ikke koncentrere dig”, burde vi måske tale med ham i termer af motivation og belønning. I stedet for at udskrive medicin og stoppe der, burde vi systematisk tjekke, hvor mange timer barnet egentlig sover om natten.

ADHD er et komplekst puslespil. Medicinen er kun ét stykke. Søvnen er et andet, lige så vigtigt. Og måden, vi præsenterer opgaverne for barnet på, ved at spille på motivationen i stedet for at kræve opmærksomheden, er et tredje.

Når man får de tre stykker til at passe sammen, er der langt større chance for at se barnet trives. (Cyril Malka)

---

Kilde:

Kay BP et al. Stimulant medications affect arousal and reward, not attention networks. Cell. 2025 Dec 24;188(26):7529-7546.e20. doi: 10.1016/j.cell.2025.11.039. PMID: 41448140; PMCID: PMC12834599.