(27/05-2026) – Betragter du dig selv som højreorienteret? Eller venstreorienteret? Fint nok. Men her kommer et ubehageligt spørgsmål: Hvad nu hvis dine faktiske holdninger slet ikke passer til den bås, du har sat dig selv i?

Det er i bund og grund, hvad et nyt studie i tidsskriftet Public Opinion Quarterly har vist.

To måder at se det på

Når du siger “jeg er højreorienteret”, betyder det så, at du rent faktisk har et sammenhængende sæt af højreorienterede holdninger? Eller er det noget andet?

Den første antagelse går ud fra, at din etiket er et præcist sammendrag af dine holdninger. Du er venstreorienteret og tænker altså venstreorienteret om alle emner. Enkelt og klart, men som du vil se, forkert for rigtig mange.

Den anden antagelse er mere forsigtig: Dine egne holdninger kan sagtens være et virvar af modstridende synspunkter, og det er sådan set ligegyldigt. For når du ser på en kandidat med etiketten “højreorienteret”, bruger du alligevel etiketten til at gætte dig til, hvad vedkommende står for. Etiketten fungerer som en genvej, ikke som et spejl.

Det er den anden antagelse, studiet bekræfter.

Hvad de fandt

Forskerne spurgte knap tusind canadiske vælgere om deres egen placering og om fire ganske konkrete emner: det offentlige underskud, klimaet, indvandringen og kravet om COVID-vaccination.

En stor del af vælgerne har holdninger, der slet ikke svarer til den etiket, de selv går ind under. Og uoverensstemmelsen er især tydelig på højrefløjen.

43 % af de vælgere, der betragter sig selv som højreorienterede, gik i virkeligheden ind for overvejende venstreorienterede standpunkter.

Se for eksempel på det offentlige underskud, en typisk højreorienteret økonomisk mærkesag. Mere end halvdelen af de højreorienterede vælgere indtog en venstreorienteret holdning, nemlig at de gerne ville øge underskuddet for at bruge flere penge på sociale ydelser. De venstreorienterede vælgere var derimod langt mere konsekvente i forhold til deres etiket.

Forskernes konklusion: På højrefløjen fungerer etiketten tilsyneladende mere symbolsk end politisk. Man bærer ordet “højre” som et flag for identitet, værdier og gruppetilhørsforhold, uden nødvendigvis at gå ind for det politiske indhold.

Et andet resultat: Selv når deltagerne fik kandidaternes faktiske holdninger sort på hvidt, holdt de fast i den ideologiske etiket, da de skulle vælge. Etiketten virker som et kompas, man kan gætte ud fra, også når man ikke kender det præcise program.

Hvorfor det betyder noget

Hvis mange stemmer efter, hvor tæt en kandidats etiket ligger på deres egen, men deres faktiske holdninger peger i en anden retning, så risikerer de folkevalgte forsamlinger ikke at afspejle, hvad befolkningen reelt mener om sagerne.

Der er også en god nyhed: Eftersom man på begge sider af det politiske spektrum finder vælgere, der går ind for både venstre- og højreorienterede tiltag, er der langt større rum for kompromis, end man skulle tro. Stivheden ligger i etiketterne, ikke nødvendigvis i hovederne.

Dog med ét forbehold: Studiet handler kun om økonomiske og sociale emner. De kulturelle og moralske spørgsmål, som netop får mange vælgere til at skifte side, blev ikke undersøgt. Og konklusionerne gælder for et system som det canadiske, ikke nødvendigvis for Danmark.

Det skal du huske

Næste gang nogen smider et “jamen jeg er da højreorienteret” eller “jeg er venstreorienteret” i hovedet på dig, som om det satte punktum for diskussionen, ved du, hvad du skal tænke. Der er cirka én ud af to chancer, i hvert fald på højrefløjen, for at vedkommendes faktiske holdninger fortæller en helt anden historie end etiketten.

Etiketten er fortsat en bekvem genvej til at gætte på andre, men langt mindre pålidelig, når man skal beskrive sig selv.

---

Kilder: Sarah Lachance og Clareta Treger, “Thinking Ideologically: The Limited Role of Left and Right Labels as Policy Shortcuts”, Public Opinion Quarterly: https://doi.org/10.1093/poq/nfag015