(23/09-2026) – Din nabo snyder dig. Du kan brokke dig, melde ham til politiet eller så invasive planter i hans græsplæne.

Den tredje mulighed kræver et vist talent.

Et hold forskere fra Texas State University ville finde ud af, hvem der har det talent, og hvorfor.

Når kreativiteten skifter side

Vi forbinder gerne fantasi med kunst, videnskab og opfindelser. Men den har også en mørk side, som psykologer kalder ondsindet kreativitet. Det handler om at bruge originale idéer til at skade, bedrage eller manipulere. Drillenumrene på kontoret hører med. Det gennemtænkte svindelnummer bygger på samme princip.

For at forklare dette skift støtter forskerne sig på en teoretisk ramme ved navn AMORAL (umoralsk).

AMORAL er et engelsk akronym. Det dækker over seks trin: 1) de oprindelige motiver (Antecedents), 2) de personlige ressourcer (Mechanisms), 3) omgivelsernes indflydelse (Operants), 4) selve handlingen (Realization), 5) dens konsekvenser (Aftereffects) og 6) det spor, den efterlader (Legacy).

AMORAL betegner det, der står uden for enhver moral, og de to forskere ser netop kreativiteten som et blindt redskab, der hverken er bestemt til det gode eller det onde.

Princippet er enkelt: Et ønske om magt, penge eller nydelse er motoren. Personligheden og opfindsomheden fungerer som speeder eller bremse. Endelig giver omgivelserne anledning til at skride til handling, eller også spænder de ben for den.

I den sammenhæng indtager den mørke triade en central plads. Den samler narcissisme, psykopati og machiavellisme.

Narcissisten har et stort behov for beundring og en udtalt storhedsfølelse, så han tåler dårligt at få en skramme i egoet.

En metaanalyse fra 2021 havde allerede vist, at narcissismen af de tre profiler har den mest stabile forbindelse til selvrapporteret kreativitet.

Naboen, der ikke betaler

Natalie Ceballos og hendes kolleger rekrutterede 248 studerende, overvejende unge kvinder omkring de tyve.

Hver deltager vurderede først sin evne til at løse hverdagens små problemer. Et spørgeskema kortlagde derefter deres fortid, for eksempel om de fandt på praktiske løgne, gik og tænkte på hævn eller lavede numre med andre. Til sidst målte undersøgelsen de tre træk i den mørke triade.

Så kom scenariet: En nabo beder dig hjælpe med at renovere hans lejlighed og lover at betale dig. Du gør arbejdet. Bagefter nægter han, at I nogensinde har aftalt noget, og du ser ikke skyggen af en krone.

Opgaven lød på at skrive så mange originale idéer som muligt til at… give ham igen med samme mønt, så at sige.

Svarene spændte vidt: Nogle foreslog ganske enkelt at give ham en på hovedet, en effektiv løsning, men altså… Det er nu engang temmelig fattigt på fantasi.

Andre foretrak at så invasive planter i hans have! En langsom og diskret gengældelse, der skyder op igen hvert forår.

Bagefter angav hver deltager, hvor provokeret de ville føle sig i virkeligheden. To uafhængige bedømmere talte idéerne, udpegede de skadelige forslag og udskilte til sidst de svar, der forenede ondskab og ægte originalitet.

Narcissismen gør forskellen

Lad os vende tilbage til udgangsspørgsmålet. Hvem finder på de mest snedige hævnplaner?

Deltagere, der mener, de er gode til at løse hverdagens problemer, skrev flere idéer. Men deres påfund var hverken grusommere eller mere originale end de andres.

At være snarrådig gør dig altså tilsyneladende ikke til en frygtet hævner.

De mest rasende klarer sig heller ikke bedre. Man skulle tro, at de mest snoede planer kom fra de mest ophidsede sind: Raseriet følger ganske vist med de mørke idéer, men det forklarer ingenting, så snart undersøgelsen tager højde for personlighed og livserfaring.

Psykopati og machiavellisme, de to andre træk i den mørke triade, spiller heller ingen synlig rolle.

Så snart forskerne kender en deltagers narcissisme og fortid, fortæller scorerne på de to andre træk dem ikke noget nyt.

Tilbage står to faktorer, og det er dem, der gør forskellen: Et højt niveau af narcissisme og en fortid med små nederdrægtigheder forudsiger mere skadelige og mere originale gengældelser.

Fortiden tæller endda for sig selv, uafhængigt af personligheden.

En hævns slagkraft afhænger altså af hævnerens personlighed og vaner, langt mere end af hvor vred han er.

Ondskab kan læres

Hvorfor betyder fortiden så meget?

Forfatterne peger på et spor, som enhver terapeut vil nikke genkendende til: En snedig nederdrægtighed, der lykkes, giver tilfredsstillelse. Belønningen gør det mere sandsynligt, at man gør det igen.

Med tiden bliver manøvren et automatisk svar på konflikter. Det er princippet bag operant betingning.

Ofre for narcissister beskriver i øvrigt ofte dette mønster: Modangrebet kommer sent, i en uventet form, og det rammer plet.

Før du mistænker din nabo

Resultaterne kalder på forsigtighed. Stikprøven er lille og består mest af amerikanske kvindelige studerende, og intet garanterer, at den afspejler mænd eller ældre voksne. Deltagerne beskrev selv deres ondsindede fortid, og ingen viser sig gerne fra deres værste side. Undersøgelsen bygger også på en enkelt måling, som påviser en sammenhæng uden at bevise en årsag.

Den bekræfter dog to tidligere undersøgelser fra 2021 og 2023, som allerede forbandt de mørke træk med opfindelsen af nye måder at skade andre på.

Talent har ingen moral

Kreativiteten vælger ikke side. Den tjener kunstneren lige så godt som den langsindede. Det, der styrer dens brug, er især personlighed og gamle vaner, langt mere end dagens humør.

Hvis nogen omkring dig forvandler enhver lille irritation til en machiavellistisk plan, så kig på vedkommendes historik frem for sindstilstanden… Og hold øje med din græsplæne. (Cyril Malka)

---

Kilder

Ceballos, N. A., Sweet, R. N., Westerberg, C. E. (2026). Self-Reports of Past Malevolent Behavior and Narcissism as Predictors of Malevolent Creativity on a Real-World Ideation Task. Journal of Intelligence, 14(8), 176. https://doi.org/10.3390/jintelligence14080176

Kapoor, H., Kaufman, J. C. (2022). The evil within. The AMORAL model of dark creativity. Theory & Psychology. https://doi.org/10.1177/09593543221074326