(07/10-2026) – Du har ondt. Du ved det, din krop ved det, og din kat ved det også, for den har set dig vride dig i tre uger.

Du går til lægen. Han lytter til dig i fire minutter, kigger på dine prøvesvar, smiler venligt og konkluderer, at alt er i orden.

Du går derfra med en recept på angstdæmpende medicin og et spørgsmål, der ikke vil slippe dig: Er det mig, der overdriver?

Engelsktalende forskere kalder denne situation “medical gaslighting”. På dansk kan vi kalde det “medicinsk virkelighedsfordrejning”.

Hvad sker der i hovedet på en patient, når lægevidenskaben nægter at tro på hans sygdom?

Nyere undersøgelser giver svar på tre områder: 1) patienternes psykiske helbred, 2) deres tillid til sundhedspersonalet og 3) hvor længe de famler rundt uden en diagnose.

Kort fortalt betegner virkelighedsfordrejning en manipulation, der får nogen til at tvivle på sin egen opfattelse.

I en lægepraksis beskriver begrebet en behandler, der afviser en patients reelle klager uden en grundig undersøgelse.

Ja, i langt de fleste tilfælde vil din læge dig ikke noget ondt. Han mangler tid, pålidelige tests og nogle gange ydmyghed.

Men du går alligevel derfra med en følelse af, at din smerte ikke findes.

En tavs epidemi

I USA lever titusinder af millioner mennesker med komplekse kroniske sygdomme. Disse lidelser har ingen klar biologisk markør.

Ingen blodprøve råber altså “der har vi synderen”.

Allerede i 2019 talte forskeren M. J. Burke i JAMA Neurology om en “tavs epidemi, der ødelægger forholdet mellem læge og patient og fastholder unødvendig invaliditet.”

Kategorien omfatter long covid, endometriose, kronisk træthedssyndrom og autoimmune sygdomme.

Hertil kommer posturalt ortostatisk takykardisyndrom, som amerikanerne forkorter POTS. Det er en forstyrrelse, der bringer blodtrykket og hjerterytmen ud af balance, når man rejser sig: Hjertet galoperer, og hovedet snurrer.

Fibromyalgi hører også til denne gruppe: Den giver kroniske, udbredte smerter i hele kroppen. Smerterne følges ofte af udmattelse, søvnforstyrrelser, humørsvingninger samt besvær med koncentration og hukommelse.

Ifølge den kollektive ekspertrapport fra forskningsinstituttet Inserm fra 2020 rammer sygdommen omkring 1,6% af den franske befolkning.

Intet specifikt klinisk eller biologisk tegn gør det muligt at påvise den, og kriterierne for at klassificere den ændrer sig stadig.

Endometriose forekommer hos næsten 10% af kvinder i den fødedygtige alder, altså 190 millioner på verdensplan ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO.

Et væv, der ligner livmoderslimhinden, vokser uden for livmoderen, oftest i bækkenet.

Det skaber betændelse og arvæv indvendigt. De syge lider af meget smertefulde menstruationer, kraftige blødninger, kroniske underlivssmerter, oppustethed og kvalme. Blandt ufrugtbare kvinder har 25 til 50% endometriose. Ingen behandling kan i dag kurere sygdommen. Medicin og operationer lindrer kun symptomerne.

Mange af disse sygdomme har ingen objektiv diagnostisk test.

Andre viser sig som en samling symptomer uden nogen tydelig sammenhæng. Den ene dag kommer udmattelsen, den næste en krampe, ugen efter svimmelheden. Lægen ser puslespilsbrikkerne passere forbi uden at have æsken med billedet.

Ifølge en rapport fra Kaiser Family Foundation fra 2025 udgjorde de lidelser, der er svære at knytte til en bestemt diagnose, den største udgiftspost i det amerikanske sundhedsvæsen i 2021. De står for 15% af de samlede udgifter. Det er mere end det dobbelte af budgettet til kræft og godartede svulster og næsten tre gange så meget som udgifterne til psykiske lidelser.

De mennesker, man sender hjem med et “det er ingenting”, koster altså systemet en formue. De kommer igen, søger læge et andet sted og får taget de samme prøver igen.

“Det er helt normalt”

Tamara Brand var 15 år, da hun stødte på fænomenet første gang. Under sin menstruation havde hun smerter i maven, som føltes som gentagne knivstik. Nogle gange kastede hun op eller besvimede. Hendes læger svarede, at det hørte med til at være kvinde. Hun boede dengang i en lille by i Minnesota.

Hendes mor led også af endometriose. Hun kæmpede for at få et indgreb, som endelig gjorde det muligt at stille diagnosen. Lidelserne fortsatte alligevel i årevis på trods af behandlingen. Flere gynækologer rådede hende til at blive gravid, fordi en graviditet lindrer smerterne hos nogle kvinder. En baby som smertestillende middel, det er der da nogen, der har tænkt grundigt over.

I dag er hun 46 år og fortæller om de søvnløse nætter før hver ny konsultation. Hun vidste på forhånd, at ingen ville tro hende. “Jeg havde ønsket mig en læge, der tog sig fem minutter til at stille mig åbne spørgsmål i stedet for at kigge i min journal for at se, hvilke behandlinger jeg allerede havde prøvet.”

Hun bad hverken om mirakler eller om den nyeste scanner. Hun ønskede bare, at nogen lyttede.

Lægerne forveksler ofte endometriose med irritabel tyktarm, en infektion i bækkenet eller en psykisk lidelse.

Ifølge en undersøgelse i JAMA fra 2025 kommer diagnosen i gennemsnit 5 til 12 år efter de første symptomer. De fleste går til mindst tre forskellige behandlere, før de får et svar.

Otte stridspunkter

Forskeren Allyson Bontempo har analyseret svarene fra over 1.000 kvinder med endometriose.

Hun fandt otte områder, hvor læger og patienter ikke ser den samme virkelighed. De to parter strides om årsagen til symptomerne, om sygdommens navn og om, hvordan den påvirker hverdagen. De er endda uenige om, hvorfor kvinden overhovedet søger et svar.

Smerter under samleje hører til de almindelige tegn på sygdommen. Flere af deltagerne har hørt deres læge forklare dem med for lidt fugt i skeden.

Andre fik en færdigpakket psykologisk forklaring. Stress, angst, depression og hypokondri gik igen. Behandlerne satte også spørgsmålstegn ved, hvor slemme smerterne var, og hvor meget de påvirkede evnen til at studere eller arbejde.

Du beskriver en smerte, der får dig til at krumme dig sammen, og så anbefaler man dig en glidecreme.

Kvinder med endometriose bliver oven i købet stigmatiseret på tre fronter på én gang: menstruationen, de kroniske smerter og ufrugtbarheden. Ifølge Deniz Koçaş, adjunkt i psykologi ved Pace University i New York, forsinker fordommene diagnosen, når lægerne bagatelliserer smerteanfaldene, eller når kvinderne selv undgår at tale om deres menstruation.

Lægen stiller ikke det rigtige spørgsmål, og patienten tør ikke bringe emnet på bane. Sådan går årene.

Hvad afvisningen gør ved patienterne

Bontempo har også gennemgået undersøgelser med i alt over 11.000 patienter med 13 sygdomme, som er kendt for at være svære at diagnosticere, blandt andet endometriose, POTS, long covid og kronisk træthed. Hun offentliggjorde sin oversigt i 2025 i Psychological Bulletin, et af fagets førende tidsskrifter.

Tvivlen på sig selv topper listen over de følelser, patienterne giver udtryk for. Tankerne ligner hinanden fra den ene undersøgelse til den anden. “Sidder det hele bare i mit hoved? Måske finder jeg selv på smerten. Gør jeg det for at få opmærksomhed?”

En patient, der mistror sin egen opfattelse, beskriver dårligere, hvad han mærker. Han tøver med at gå til lægen igen. Over for den næste læge nedtoner han sine symptomer, og behandleren undervurderer dem så igen.

Forskerne fandt også negative moralske følelser som skam, skyld, ydmygelse og en følelse af at fremstå som en idiot. De vender alle skylden mod offeret. Patienten har ondt og bebrejder sig samtidig selv, at det gør ondt.

Undersøgelserne nævner andre alvorlige konsekvenser. Angsten stiger før konsultationerne, nogle holder sig væk fra hospitalerne, og diagnoserne trækker ud. Hos et mindretal finder forskerne endda selvmordstanker.

Følger, der minder om traumer

Ifølge en artikel i Current Psychology sætter skaderne efter de mislykkede konsultationer sig snigende fast. De efterligner endda symptomerne på posttraumatisk belastningsreaktion.

Mange genoplever samtalerne i form af påtrængende tanker eller minder.

Ved næste lægebesøg viser det sig som mistillid, overreaktioner eller irritabilitet. Den nye læge tror, han har med en besværlig patient at gøre. Han aner ikke, at han ser eftervirkningerne af den forrige konsultation.

Derefter kan man se to modsatte reaktioner: En del af de ramte holder sig væk fra lægen. De andre opsøger sundhedsvæsenet alt for ofte, drevet af sygdomsangst. De forlanger unødvendige undersøgelser eller bombarderer sekretæren med beskeder mellem to besøg.

Den første gruppe beskytter sig mod en ny ydmygelse. Den anden søger for enhver pris det bevis, der endelig kan få tvivlen til at forstumme. Ingen af de to holdninger fører til et godt forløb.

Når skammen saboterer behandlingen

Et ekstra problem, der kan opstå, er, at patienter, som tager de negative budskaber fra deres behandlere til sig, nogle gange holder op med de vaner, der hjælper dem med at leve med sygdommen.

Når folk har det dårligt med sig selv, passer de ofte dårligere på sig selv. De tror, de er dovne eller ikke fortjener omsorg. De opgiver deres behandling, deres sunde kost eller deres motion.

Så bebrejder behandleren patienten, at han ikke gør en indsats.

Såret gør den syge endnu mindre. Lægen ser det som en bekræftelse af sin første vurdering. Alle har ret, og ingen bliver raske.

Forsvaret for lægerne

Forskerne nægter selv at gøre sundhedspersonalet til skurken i historien.

Ifølge dem arbejder læger og sygeplejersker ofte i systemer, der fremmer udbrændthed og giver dem meget lidt tid til hver konsultation. Under de forhold kræver det en stor indsats at hjælpe en patient med en kompliceret situation. Det bliver næsten umuligt at opdage, hvem der allerede har haft en traumatisk oplevelse hos lægen.

Ofte afviser behandlere patienterne mere eller mindre brutalt, selvom de ofte mener det godt. De fleste læger vil berolige og tror, at de på den måde skaber ro.

Ja, selvfølgelig findes der psykiske lidelser, og de giver virkelige fysiske symptomer.

En læge, der tænker på angst, tager ikke nødvendigvis fejl. Men det er ofte vigtigt at følge begge spor på samme tid. Hvis lægen har mistanke om en psykisk årsag, bør han henvise patienten til en fagperson inden for mental sundhed og samtidig fortsætte med prøver og kliniske undersøgelser. En angst- eller depressionstilstand udelukker på ingen måde en fysisk sygdom.

Hvad der virker hos behandlerne

Hayburn lærer de kommende læger på Cleveland Clinic, at medicinsk virkelighedsfordrejning udgør et traume. De studerende skal genopbygge tilliden hos disse patienter. Hun giver dem to regler. Forklar behandlingsplanen tydeligt, og hold dig derefter til den.

Hun lærer dem også at opdage tegnene på en dårlig oplevelse tidligere. En patient, der anfægter hver anbefaling, udskyder undersøgelser eller virker defensiv, bærer nogle gange præg af en konsultation, der gik galt. American Journal of Medicine beskriver denne screening i en artikel fra 2026.

Endelig beder hun dem om ikke at virke mere sikre, end de er, og om at anerkende grænserne for den medicinske viden.

Ja, selvfølgelig udspringer det hele af en god intention: Behandlerne vil gerne berolige patienterne og sige, at de ikke fejler noget, men folk ved godt, når de er syge.

Beroligelsen lindrer i øjeblikket og holder angsten ved lige på længere sigt. Færdigpakkede floskler har alvorlige følger for helbredet. Når lægen ikke kan finde nogen forklaring, bør han sende den syge videre til en specialist eller rådføre sig med sine kolleger.

Tro på patienten uden at tro på alt

Hvad sker der i hovedet på en patient, når lægevidenskaben nægter at tro på hans sygdom? Ifølge den aktuelle forskning tvivler han på sig selv, han skammer sig, og han isolerer sig. Han undgår lægebesøg eller aflægger dem alt for ofte. I de sværeste tilfælde får han følger, der minder om et traume. Og diagnosen rykker tilsvarende længere væk.

Forskerne mener, at lægen godt kan sige “det ved jeg ikke endnu” uden at tabe ansigt. Han kan sagtens undersøge det psykologiske spor uden at opgive det fysiske.

Du har på din side ret til at stole på det, du mærker. Hvis din krop har slået alarm i månedsvis, og en læge svarer, at alt er i orden, så få en ny vurdering hos en anden læge. Din smerte fortjener en forklaring, og intet tvinger dig til at holde op med at lede efter den. (Cyril Malka)

---

Kilder

• Stringer, H., “The harms of medical gaslighting”, Monitor on Psychology, årg. 57, nr. 7, oktober 2026, American Psychological Association.
• Bontempo, A., Psychological Bulletin, årg. 151, nr. 4, 2025.
• Bontempo, A., Qualitative Health Research, årg. 35, nr. 2, 2025.
• Hayburn, A. og Shapiro, D., Current Psychology, årg. 43, nr. 45, 2024.
• As-Sanie, S. et al., JAMA, årg. 334, nr. 1, 2025.
• Burke, M. J., JAMA Neurology, årg. 76, nr. 12, 2019.
• Cox, C. et al., Health Care Costs and Affordability, Kaiser Family Foundation, 2025.
• Ng, I. et al., American Journal of Medicine, årg. 137, nr. 10, 2024.
• Shane, K. og Slonim, A. D., Journal of Racial and Ethnic Health Disparities, 4. februar 2026.
• European Journal of Obstetrics and Gynecology and Reproductive Biology X, årg. 19, artikel 100228, 2023.
• The American Journal of Medicine, årg. 139, nr. 2, 2026.
• Pearl, R. et al., JMIR Formative Research, årg. 9, 2025.
• Verdenssundhedsorganisationen WHO, Endometriosis, faktaark, https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/endometriosis
• Inserm, Fibromyalgie, kollektiv ekspertrapport, EDP Sciences, 2020, https://www.ipubli.inserm.fr/handle/10608/10632