Cyril Malka – Kognitiv psykolog – Hypnoterapeut

Hvorfor vi bider på krogen

af | okt 14, 2026 | almen | 0 Kommentarer

Hvorfor vi bider på krogen

(14/10-2026) Din telefon vibrerer. En sms fortæller, at en pakke venter på dig, og at du mangler at betale 19 kroner i porto. Du har ikke bestilt noget. Du klikker alligevel, bare for at se.

I 2024 faldt 274.000 danskere mellem 16 og 79 år for svindel på nettet, knap 6 pct. af aldersgruppen. Det er 45 pct. flere end året før. Kun 28 pct. af ofrene for snyd ved onlinehandel melder sagen til politiet.

En blomstrende industri

(14/10-2026) – Misbrug af netbank kostede danskerne 91,1 mio. kr. i 2025, fordelt på 4.863 sager. Investeringssvindlerne gjorde endnu bedre forretning. De forsøgte at lokke 255,8 mio. kr. ud af folk og fik fat i 124,9 mio. Den store klassiker er den fingerede bankrådgiver, der ringer for at “sikre” din konto. Bag stemmen i røret finder du sjældent en ensom lille smart fyr. Organiserede netværk styrer markedet.

I 2025 modtog Rigspolitiet 28.960 anmeldelser om økonomisk kriminalitet på nettet. Tallet faldt en overgang, fordi et sms-filter bremsede fupbeskederne, men falske webshops steg med 92 pct. Din smartphone samler opkald, sms’er og mails, og den forlader aldrig din lomme. Kunstig intelligens skriver fejlfrie beskeder, bygger opdigtede netbutikker og kloner stemmer.

Dine sociale medier giver også svindleren oplysninger. Dit navn, dine nærmestes navne, dine ferier, alt ligger der. Han kan derefter udgive sig for din nevø, der sidder fast i udlandet og har brug for en hurtig overførsel.

Hvorfor falder kloge og forsigtige mennesker i fælden?

Vi tror på andre som udgangspunkt

Først og fremmest er der det, man kalder sandhedsbias. Det betyder, at vores hjerne tager det, den hører, for gode varer, medmindre noget beviser det modsatte.

Denne grundlæggende godtroenhed gør os en tjeneste. Hvis du krævede dokumentation for hver eneste sætning fra dine kolleger, blev du aldrig færdig med din arbejdsdag, og til sidst ville du tvivle på dine egne sanser. Så heldigvis har vi den bias … Ja, næsten, for svindleren bruger den som indgangsdør.

Tidspres slår eftertanken ihjel

“Betal inden for en time, ellers spærrer vi din konto.”

Bedrageren skaber presset med vilje. Stresset fra stopuret får dig til at handle, før du tænker.

Ja, en beslutning truffet i hast går oftere galt. Og når den ender med en bankoverførsel, er der i hvert fald én, der ikke klager.

Frygt og begejstring forplumrer dømmekraften på samme måde. En trussel om anholdelse for ubetalt skat, en let gevinst, et uventet job eller en forelskelse på nettet tager dit klarsyn i nogle minutter, og det er rigeligt til at manipulere dig.

Distraktionen klarer resten

Svindlerne ringer, når du har hovedet et andet sted. Ofrene minder ofte om hinanden i det øjeblik, telefonen ringede. De var trætte, stressede eller midt i arbejdet.

Et travlt sind tror lettere på det, det hører, selv på en opdigtet historie.

I et forsøg så frivillige korte videoer og skulle vurdere, om personen på skærmen løj eller ej. Når forskerne gav dem en ekstra opgave (altså en distraktion), svarede de oftere “sandt”. Den skævhed forsvandt, så snart de fik mulighed for at svare “sandt”, “falsk” og … “ved ikke”.

Står du med en tvivlsom besked, så hold muligheden “ved ikke” åben.

Intet tvinger dig til at beslutte dig med det samme.

Skræddersyet svindel

Svindlerne følger rigtige manualer. Her lærer de at skifte rolle efter det, offeret fortæller dem. De tilpasser sig også dine forventninger og glider ind i din verden.

En universitetsforsker, der skal tale på en konference, får for eksempel et opkald fra “arrangørerne”, som beder om hans kortoplysninger til opholdet. Den slags henvendelse virker “logisk” for ham.

Ingen er sikre

Eksperter i økonomi og psykologi har allerede bidt på krogen. Hverken personlighed eller alder gør dig immun.

Hos ældre øger tre faktorer risikoen. 1) Kognitiv svækkelse kan slette erindringen om, hvad et fupnummer er, 2) ensomhed får dem til at tage telefonen og give deres tillid i håb om lidt selskab, og 3) opsparingen, de har samlet gennem livet, tiltrækker rovdyrene.

De unge betaler dog en højere pris. Generation Z ender oftere som ofre end deres forældre og bedsteforældre.

De lever på de sociale medier, mangler økonomisk erfaring, og ingen ser dem som mål, heller ikke de selv.

Falske rekrutteringsfolk elsker dem. De holder en jobsamtale over video og kræver derefter et ekspeditionsgebyr for en stilling, der ikke findes.

Folk uden en buffer på kontoen hopper hurtigere på løfter om nemme penge.

Tætte fællesskaber, religiøse eller blandt nybagte pensionister, tiltrækker til gengæld pyramidespil. Tilliden spreder sig hurtigt der, og bedraget følger med.

Pas på din selvsikkerhed

Overdreven tiltro til egne evner hører til de stærkeste forudsigere for at ende som offer på nettet. Jo mere du tror, du kan afsløre en svindler, jo færre forholdsregler tager du. Danskere, der mener, at de altid kan gennemskue en fidus, tabte i gennemsnit 13.569 kr. det seneste år.

Hvis du læser disse linjer med et lille smil og er sikker på aldrig at gå i fælden, gælder dette afsnit dig. Jeg har mødt et hav af mennesker, der sagde til mig “jeg ville aldrig falde for sådan noget, for jeg er mistænksom over for alt”, og som siden er gået i endnu større fælder …

Impulsive eller uopmærksomme typer bider lettere på krogen. Undersøgelserne viser, at disse træk oftere går igen hos de narrede.

De gør dig ikke sårbar alene. De bidrager dog, så vær altid opmærksom.

Dobbelt straf

Efter et bedrag tvivler ofrene på deres egne evner, synker ned i angst eller depression, og forholdet til familien slår revner.

Vores kultur gør det værre, for den giver gerne offeret skylden. Et første nederlag øger også risikoen for et andet og endda et tredje. I Danmark er fire ud af ti ofre gået i fælden mindst to gange.

På verdensplan får kun 4 pct. af de snydte en del af eller alle pengene tilbage. Et dansk offer for kontaktbedrageri mister i gennemsnit 13.500 kr., og enkelte taber flere hundrede tusinde.

I Europa bærer kunderne omkring 85 pct. af tabet ved svigagtige overførsler, fordi de selv har godkendt betalingen og derfor står til ansvar.

Skyldfølelsen kommer oven i det økonomiske slag, især for dem, der har lånt i familien eller trukket en af deres nærmeste med ind i fidusen.

Der findes ikke én behandling, der passer til alle, for hvert tilfælde er forskelligt. At lytte uden at dømme hjælper allerede offeret til at forstå, at det har været oppe imod professionelle kriminelle.

Sådan beskytter du dig

Tjek selv. Ingen bank beder dig flytte dine penge over på en “sikkerhedskonto” eller sende dit kort med et bud. Politiet modtog 926 anmeldelser om netop sikkerhedskontosvindel i 2025.

Hvis din “rådgiver” ringer, så læg på og kontakt banken via nummeret på dens officielle hjemmeside, aldrig det, han giver dig.

Spørg om hans navn, og find på en undskyldning. “Det koger over på komfuret, jeg vender tilbage!”

Ring derefter selv op på bankens kendte nummer, og bed om at tale med ham. Så ser du, hvad der sker. Selv i en nødsituation kan han godt vente fem minutter. Hvis han presser dig til at gøre noget som helst her og nu, uden at du først har tjekket det, så er det svindel.

Glem stavefejlene. Engang afslørede de svindleren, men kunstig intelligens skriver nu bedre end ham.

Brug hellere sikkerdigital.dk, der advarer mod de aktuelle svindelnumre.

Tjek altid oplysningerne. Har du vundet i et lotteri, du aldrig har deltaget i? Er en onkel i Amerika, som du aldrig har hørt om, død og har efterladt dig alt? Og en smuk kvinde, som du aldrig har set eller hørt om, skulle være vild med dig?

Kom ned på jorden. Ting, der er for gode til at være sande, er for gode til at være sande. Så enkelt er det.

Hold øje med dine sociale medier. Del færre personlige detaljer, og afvis fremmede.

Bevar kontakten til andre. En ældre forælder, der ser mennesker, tager sjældnere telefonen af ensomhed. En ven med is i maven opdager hurtigt et tilbud, der stinker.

Det er bedre, at virkelighedens mur koster dig en illusion end din opsparing. (Cyril Malka)

Kilder

 

 

Kommentarer

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Klik her for at bestille tid

Mailing-liste

For at modtage en mail, når jeg udgiver en ny artikel, tilmeld dig min mailingliste.

Ja, tak! Tilmeld mig!