(28/10-2026) – Din bedstemor vidste det godt. Ét råddent æble kan ødelægge alle de andre. Nu giver psykologien hende ret, med tal på bordet. Hvordan kan en håndfuld mennesker trække en hel gruppe med ud i hærværk?

Et lille spil uden betjente

Hollandske forskere lod 750 amerikanere spille et onlinespil. Skærmen viste en række felter. Jo længere mod højre spilleren klikkede, jo flere penge tjente han. Spillets regel krævede alligevel et bestemt felt. For at få mere ud af det skulle man altså bare bryde reglen og klikke et stykke forbi det. Ingen kontrollerede valgene, og der fulgte aldrig nogen straf.

Før hvert valg så deltagerne, hvad en anden havde gjort, og hvilket politisk parti personen stemte på. Republikaner eller demokrat, ærlig eller uærlig, forbilledet skiftede hele tiden.

Hvad spillet viser

Næsten hver fjerde snyder allerede i første runde, uden at have set nogen andre gøre det. Den menneskelige ærlighed har sine grænser, selv når det gælder småpenge.

Det, man ser før sit valg, vejer tungt. Når den forrige deltager fulgte reglen, snød de efterfølgende lidt mindre. Et lille fusk fra hans side fik dem til at snyde en smule mere. Over for et groft brud, langt ude til højre, slap de alle hæmninger. Nogle klikkede endda længere ude end deres forbillede.

De, der overbyder, udgør knap 4% af deltagerne. Alligevel er de nok. Forskerne simulerede grupper på hundrede personer på computer. I flere scenarier fik det lille mindretal hele flokken til at snyde vildt.

Endnu en detalje gør billedet værre. Fusk fra ens egen politiske lejr smitter stærkere end en modstanders. Du tilgiver lettere dit eget holds fejltrin, og du efterligner dem også hurtigere.

Hvorfor vi følger det værste

Psykologer taler om deskriptive normer. Vi kopierer det, andre gør, langt mere end vi adlyder reglementet. Skiltet på væggen vejer lidt over for naboens eksempel.

Et groft regelbrud uden straf sender to signaler. Reglen gælder ikke længere. Og grænsen for det acceptable er rykket et hak. Den, der overbyder, flytter den grænse for alle, der kommer efter ham. Folk tager derefter den værste adfærd, de har set, som målestok, sjældent gennemsnittet.

Teorien om de knuste ruder beskrev allerede fænomenet i 1980’erne. En smadret rude, som ingen reparerer, inviterer forbipasserende til at slå de andre i stykker. Forsøget viser den samme mekanisme hos helt almindelige mennesker.

Danmark, februar 2008

For snart atten år siden begyndte det at brænde på Nørrebro i København. Få dage senere stod der også flammer op i Aarhus, Odense, Kalundborg og andre byer. Unge satte ild til biler, busser og skoler. På landsplan nåede tallet op på over 600 små og 21 store ildspåsættelser, og politiet anholdt 133 personer. Alene i København registrerede ordensmagten 148 brande frem til slutningen af marts.

Ingen styrede urolighederne. Rigspolitiet fandt intet bindeled mellem byerne og talte om en copycat-effekt. Drenge i resten af landet efterlignede det, de havde set på Nørrebro. Forklaringerne på selve vreden var mange. Ungdommen derfra pegede på politiets behandling, nogle på genoptrykket af Muhammed-tegningen, og politiet nævnte endda det milde vejr og vinterferien.

Spillet fra laboratoriet forklarer smitten. Hver nyhed om en udbrændt bil viste et groft regelbrud, som tilsyneladende ingen konsekvenser fik. Tilskuerne var på alder med brandstifterne, boede i lignende kvarterer og følte sig som en del af deres flok. Politiet manglede spor i de fleste sager. Gaden kom til at ligne forsøget, hvor straffen udeblev.

Frankrig i år

Samme mønster dukkede op den 17. oktober 2026. Demonstrationer mod de høje priser endte i plyndringer i Paris, Marseille, Bordeaux og flere andre storbyer på én gang, og rådhuset i Limoges brændte. Videoer af plyndringerne gik viralt. Bølgen nåede siden Liège og Bruxelles i Belgien og Bologna, Milano og Torino i Italien, hvor demonstranter råbte “gør som i Frankrig”.

Hvad det betyder

Flertallet følger trop og opfinder ingenting. De få, der overbyder, sætter tonen. Et hurtigt svar på de første overtrædelser beskytter derfor den store gruppe, der stadig tøver. Hvert spektakulært brud uden konsekvens bliver morgendagens norm.

Det gælder også dig, i mindre skala. På kontoret, i trafikken eller i køen retter du dig ind efter det værste, du ser. Når du vælger dine forbilleder med omhu, bevarer du din frie vilje. (Cyril Malka)

---

Kilder:

• Molleman L. et al., Contagion and escalation of rule violations, Proceedings of the Royal Society B, vol. 293, nr. 2081, 21. oktober 2026
• Cialdini R. B., Reno R. R., Kallgren C. A., A focus theory of normative conduct, Journal of Personality and Social Psychology, vol. 58, nr. 6, 1990
• Wilson J. Q., Kelling G. L., Broken Windows, The Atlantic, marts 1982
• Kristeligt Dagblad, Uroligheder blev efterlignet
• The Irish Times, Riots hit Danish cities for seventh night
• Folketinget, svar på spørgsmål nr. 951 fra Retsudvalget, 2007-08
• Public Sénat, 20. oktober 2026
• Science News, Rule breaking by just a few people can be contagious