(04/11-2026) – Julen nærmer sig, og en ny slags legetøj rykker ind på hylderne. Bamser, dukker og små robotter snakker med dit barn. De kender barnets navn, husker dets historier og erklærer det deres kærlighed. Producenterne sælger dem som legekammerater, privatlærere og nogle gange endda som et sundere alternativ til tabletten.

Det rejser et spørgsmål. Kan et stykke legetøj, der taler, lytter og siger “jeg elsker dig”, træde i stedet for en voksen i de første fem leveår?

En chatbot i pels

Talende legetøj har eksisteret længe. Dukken, der sagde “mor”, når man vippede den, gentog tre sætninger, som fabrikken havde indspillet. De nye modeller fungerer anderledes. De indeholder samme type kunstig intelligens som ChatGPT. De lytter til den lille, analyserer, hvad han eller hun siger, finder på et skræddersyet svar og husker hver samtale for at tilpasse den næste.

Prisen ligger fra omkring 20 til over 150 dollars, og analytikerne spår branchen tocifret vækst i det kommende årti. Designet har et klart formål, nemlig at knytte bånd til ungen og holde den i snak så længe som muligt.

Derfor betyder de første fem år så meget

Fra fødslen til femårsalderen vokser hjernen med en fart, den aldrig igen når op på. Den vækst lever af én bestemt ingrediens, samspillet med en voksen, der svarer igen.

Psykologer taler om kontingens. Ordet dækker over den bordtennis, hvor man reagerer på det rette tidspunkt på det, babyen gør. Den pludrer, og mor smiler og taler til den. Den peger på en hund, og far fortæller, hvad dyret hedder. Hver udveksling lærer barnet, at dets signaler har en virkning på verden.

Tilknytningsteorien fuldender billedet. Den lille opbygger sin indre tryghed hos nogle få pålidelige voksne, der trøster, beroliger og følger den. Det bånd danner grundlaget for hele dens følelsesliv.

Sproget fungerer efter samme logik. Tag en pige på to år, der vil have sit tæppe og radbrækker ordet. Hendes far forstår hende, for han kender hendes blik, fagter og tidspunktet for middagsluren. Han rækker hende tæppet og udtaler ordet korrekt. Hun hører den rigtige version præcis i det øjeblik, hun har brug for den. Et barn lærer sit sprog gennem millioner af små duetter af den slags. Ingen bliver snakkesalig på egen hånd.

En mikrofon, hvor avanceret den end er, opfanger dårligt et lille barns tale. Den ser hverken den udstrakte finger eller øjnene, der leder efter tingen.

Hvad der faktisk sker i legerummet

Britiske forskere har observeret børn med en robotbamse til aldersgruppen fra tre år. Resultatet minder om en sketch. Bamsen taler til hele familien, som var den én person. Den afbryder en dreng på fire år, som ender med at klappe den på hovedet og til sidst råbe for at få svar. En pige giver den en tænkt gave, og robotten forklarer, at den ikke kan åbne den. Samme pige vil putte den, og den gentager, at den ikke sover.

Det værste sker, da en treårig pige betror den, at hun er ked af det. Maskinen svarer “Bare rolig, jeg er en glad lille robot, lad os blive ved med at have det sjovt!”

De fejl betyder mere, end man skulle tro. Rollelegen fylder enormt meget i den alder. Barnet lærer at sætte sig i en andens sted, gætte hvad legekammeraten tænker, og forhandle reglerne i en opdigtet verden. Børn, der leger meget rolleleg, har bedre sociale færdigheder. Et stykke legetøj, der ikke kan lade som om, tager legens plads uden at give dens fordele.

Og pigens sorg forbliver ubesvaret. En voksen ville have sat ord på følelsen, taget den lille i favnen og trøstet hende. Sådan lærer man som lille at håndtere sine følelser.

Vennen, der altid siger ja

Man kunne tro, at fejlene forsvinder med næste version. Det er netop dér, det egentlige problem begynder.

Legetøjet er bygget til at forføre. Det bifalder, smigrer, opmuntrer og modsiger aldrig. Men en hjerne under udvikling har brug for modstand. Når en kammerat anfægter ens idé, må man sammenligne sine argumenter med hans og nogle gange skifte mening. Det lille ubehag skærper den kritiske sans. En ven, der altid er enig, lærer en hverken at vente på tur, at dele eller at tåle et nej.

Et fejlfrit stykke legetøj ville være endnu værre. Hvis det forstod hvert ord, kunne lege rolleleg og trøste til perfektion, ville barnet knytte sig til det for alvor. Det ville tro, at det havde et ægte forhold til en genstand, der ikke føler noget for det.

Skræmmende testresultater

Uafhængige sikkerhedstest bekræfter frygten. Mere end hvert fjerde svar handlede om emner, der var uegnede for børn, som selvskade, stoffer eller farlige lege. En robot, som producenten kalder lærerig, foreslog en otteårig dreng at springe ud fra et tag eller et vindue. I et andet tilfælde talte en bamse om seksuelle praksisser og fortalte, hvor man finder tændstikker. Problemet ligger i selve designet. De store AI-modeller henvender sig til brugere over 13 år, og enhver virksomhed kan putte en af dem ind i en bamse uden forudgående kontrol.

Kærlighed på abonnement

Produkterne kopierer de sociale mediers forretningsmodel. Jo mere barnet leger, jo mere tjener producenten. Nogle giver 30 timers gratis samtale om måneden og kræver derefter et abonnement. Hvis du nægter at betale, mister dit barn sin “bedste ven”. Man sælger altså forældrene deres eget barns tilknytning.

Mekanismen er klassisk betingning. Den lille får opmærksomhed og komplimenter ved hver samtale og vender derfor tilbage til legetøjet. Forælderen ser sin søn eller datter roligt optaget og fornyer derfor abonnementet. Begge forstærker hinandens adfærd, og virksomheden scorer gevinsten.

Familier med få midler risikerer at betale den højeste pris. En udkørt far eller mor uden pasningsmuligheder eller aktiviteter at tilbyde vil finde det fristende med en robot, der underholder ungen i timevis og kender dens navn. Den tid mangler bagefter i relationen til de voksne.

Fortroligheder for alle

Legetøjet optager barnets stemme, samtaler og vaner. Producenterne deler nogle gange dataene med tredjeparter eller bruger dem til at træne deres modeller. Ud af tre testede apparater havde to bagefter et datalæk, der gjorde alt, hvad brugerne havde sagt, tilgængeligt for hvem som helst. De hemmeligheder, dit barn betror sin bamse, kan altså ende på en åben server.

Lærer barnet overhovedet noget?

De fleste forældre køber legetøjet i håb om, at deres barn lærer noget. Få af dem søger en legekammerat. Forskningen i disse dimser hos børn under 5 år tæller syv studier, og næsten ingen af dem måler effekten på udviklingen. Ingen ved derfor, om de gør det bedre end almindeligt legetøj, en bog eller en snak med en voksen. Løfterne om læring er indtil videre rene salgsargumenter.

Og i Europa?

En ny EU-forordning om legetøjssikkerhed trådte i kraft den 1. januar 2026. Den omfatter nu internetforbundet legetøj og kræver en vurdering af risikoen for børns mentale sundhed. Den placerer også kunstig intelligens i legetøj blandt højrisikosystemerne, som et uafhængigt organ skal kontrollere. De nye regler gælder dog først fra august 2030. Indtil da følger legetøjet i butikkerne det gamle direktiv, som lovgiverne skrev til stumme bamser. I USA har Californien og staten New York allerede vedtaget et moratorium.

Hvad skal under juletræet?

Et barn lærer at tale, føle og elske hos en, der ser på det, tager fejl, nogle gange siger det imod og virkelig holder af det. Ingen internetforbundet bamse kan udfylde den rolle.

Den mest nyttige gave er enkel, for eksempel en bog at læse sammen, et brætspil eller en æske figurer, der giver fantasien frit spil. Hvis du alligevel giver et stykke legetøj med AI, så læs dets datapolitik før købet, slå alle de funktioner fra, du kan undvære, og lad aldrig dit barn være alene med det. Verdens bedste legetøj er stadig den voksne, der sætter sig på gulvet og leger med. (Cyril Malka)

Kilder

• Common Sense Media (2026). AI Toys Risk Assessment. AI in the Toy Box.
• PEDAL Centre, University of Cambridge (2026). AI in the Early Years, Examining the Implications of GenAI Toys for Young Children.
• U.S. PIRG Education Fund (2025). Trouble in Toyland 2025.
• Langenhoff, A. F., et al. (2023). Child Development, 94(1).
• Smits-van der Nat, M., et al. (2024). Educational Psychology Review, 36(46).
• Forordning (EU) 2025/2509 om legetøjssikkerhed. Analyse på MediaLaws, Talking Toys, AI Companions, Children’s Safety and Data, and the Limits of the New EU Toy Safety Regulation.