(14/08-2025) – Han skrev hver dag. Ringede, sendte hjerter, lagde planer.

I havde jeres interne jokes og måske endda jeres første feriedrøm i kalenderen. Og så… bum! Intet! Stilhed! Han har ikke slået op, han er bare… væk. Puff! Forsvundet! Som om han aldrig har eksisteret.

Velkommen til ghostingens vidunderlige verden. En særlig form for forsvindingsnummer, hvor hovedpersonen nægter at tage sin sidste replik.

Ghosting – eller som man kunne kalde det på dansk, spøgelsesforsvinden – lyder som noget nyt og trendy. Men nej. Allerede i fastnettelefonens storhedstid havde vi variationer af det.

Dengang var det bare lillebror, der svarede med et “han er ikke hjemme”, mens du kunne høre hans stemme i baggrunden.

Breve fik aldrig svar. Opkald gik til telefonsvareren – som aldrig blev tjekket. Nu er det bare nemmere: blokér, ignorer og slet. Farvel og tak!

Men hvorfor gør det så ondt? Hvorfor føles det som om nogen har revet et stykke af din virkelighed væk?

Fordi det er fejt, brutalt og umenneskeligt. Man bliver slettet som en notifikation på en mobil. Ikke et ord, ikke et farvel, bare stilhed. Og hvis det er en narcissist, der står bag, ja så er det hele pakket ind i lidt ekstra gaslys og følelsesmæssig sabotage.

Ghosting og narcissisme: Et match made in helvede

Lad os lige slå én ting fast: Ikke alle, der ghoster dig, er narcissister. Og du er heller ikke automatisk psykopat, hvis du engang er smuttet ud af en kaffedate uden at skrive tilbage.

Ghosting er desværre blevet en slags social kutyme. De første tre dates tæller åbenbart ikke rigtigt længere. Det er “prøveperioden”. Alt derefter bliver kompliceret.

Men når en narcissist ghoster, er det ikke bare dovenskab. Det er en funktionel strategi: De forsvinder, fordi de ikke orker dine følelser, dine spørgsmål eller – Gud forbyde det – en ærlig samtale. De håndterer konflikter, som børn håndterer grøntsager: De nægter bare.

Og det er netop det, der gør det så voldsomt. Alt virkede jo normalt. I havde en hyggelig aften, han sagde, I skulle ses igen. Og nu? Ikke så meget som et “hej”. Ikke engang et “det er ikke dig, det er mig”. Og det er her, narcissisten virkelig skinner: i kunsten at love uden at mene det og at forsvinde uden at blinke.

Forvent ikke undskyldninger. Forvent ikke ansvar. Du får ikke noget af det. I hans verden er du bare én af mange. Og hvis du har følelser, ja, så er det dit problem. Ikke hans.

Hvorfor gør det så ondt?

For nogle føles det som et regulært chok. En form for følelsesmæssigt overfald. Og for folk med tendens til tilknytningsproblemer eller frygt for at blive forladt, kan ghosting føles som at få revet sjælen ud. Det trækker gamle sår op, udløser panik, angst, raseri …

Og selv om du ikke har dybe traumer, er ghosting stadig noget, der kan forvirre dig enormt meget.

Du tænker: “Hvad sagde jeg? Gjorde jeg noget forkert? Er der noget, jeg har overset?” Du gennemgår samtaler, beskeder, blikke. Du finder ingenting. Og det er netop dét, der driver én til vanvid: manglen på forklaring.

Ghosting er et åbent sår uden nogen måde at lukke det på. Du får ikke lov til at sige farvel. Du får ikke engang lov til at vide, at det var farvel.

Men det er ikke det samme som “no contact”

Ghosting og “no contact” bliver ofte blandet sammen, men de er ikke det samme. “No contact” er noget, man vælger efter langvarige konflikter, gentagne svigt og udmattelse. Det er en måde at redde sig selv på.

Ghosting derimod … det kommer ud af det blå: Der er ingen konfrontation, ingen opsummering. Det er en flugt. Og for narcissisten er det perfekt. Hvorfor tage ansvar, når man kan trække stikket ud og forsvinde som en ninja?

Hvorfor forsvinder de?

Det kan være alt fra kedsomhed til en ny flirt. Måske følte han sig presset. Måske var du for “meget” (hvilket som regel bare betyder, at du forventede normal respekt og kommunikation). Måske begyndte han at se dig som et menneske og ikke bare som en spejl, der reflekterer hans eget ego. Så ja … væk skulle du!

Det er vigtigt at huske, at det ikke handler om, hvad du gjorde. Det handler om hans manglende kapacitet til at håndtere mennesker. Det handler om hans behov for at kontrollere, også hvordan tingene slutter. Og den letteste måde at afslutte noget på?

Det er ikke at afslutte det overhovedet.

Fristelsen til at få svar

Så hvad gør mange? De prøver at få kontakt. Nye numre. Falske profiler. Skriver en mail. Eller tre. Sender beskeder via fælles venner. Alt sammen i håbet om at få et svar. En forklaring. Bare noget.

Men lad være. For det første får du ikke det, du leder efter.
For det andet risikerer du at fremstå som den desperate eller skøre.

Og for det tredje, hvis du får svar, bliver det med skylden lagt på dig. Han vil vende det hele rundt. Det bliver aldrig en rigtig undskyldning. Det bliver manipulation forklædt som ærlighed.

Og helt ærligt? Måske var hans forsvinden det bedste, der kunne ske. Det føltes måske ikke sådan, men forestil dig, hvordan det ville have været at fortsætte. Måske slap du for måneder med gaslighting, frustration og følelsesmæssig udmattelse.

Kommer han tilbage?

Næppe. De fleste ghostere vender ikke tilbage. Nogle gør, som små følelsesmæssige zombier, der tjekker om du stadig er “tilgængelig”. Men det betyder ikke, at de har fortrudt. Det betyder bare, at de keder sig.

Og selv om de vender tilbage, hvorfor tage dem tilbage? De viste dig jo, hvordan de løser problemer: de løber. Det ændrer sig ikke.

Ghosting sker ikke kun i kærlighed

Det er ikke kun kærester, der kan forsvinde. Venner, kolleger, familiemedlemmer. Alle kan pludselig vælge at klippe båndet.

Især i familier kan det være en sær oplevelse. Man tror, man kan regne med familien, men nej. Nogle relationer er så spæde, at selv DNA ikke kan redde dem.

Ikke nødvendigvis kærlighedsbombning

Ofte ser vi ghosting som modsætning til det store følelsesorgie i starten. Men faktisk er ghosting ikke altid resultatet af overdreven kærlighedsbombning. Nogle gange er det stille. Diskret. Og netop derfor så brutalt.

I troede, I var i gang med at lære hinanden at kende, men han havde allerede fundet udgangen.

Det sker som regel i starten af en relation, og det gør ekstra ondt: Du nåede ikke at møde deres venner. Du nåede ikke at blive en del af deres liv. Så du står alene, uden vidner, uden forklaring. Og jo mindre “officielt” forholdet var, desto nemmere er det for dem at forsvinde.

Hvad gør man så?

1. Lad være med at bebrejde dig selv.
2. Lad være med at lede efter mening i det meningsløse.
3. Og vigtigst: Accepter at hans tavshed er et svar.

Der kommer ingen afslutning. Ingen finale. Kun det, du selv vælger at give dig selv.

Og nej, du skal ikke opsøge ham for at “forstå det hele”. Du skal lade ham blive dér, hvor han hører til: i baggrunden.

Hvad siger det om dig?

Hvis du tager ghosting ekstremt hårdt, betyder det ikke, at du er svag. Det betyder måske, at du har sårbarheder, du kan arbejde med. Og det kan man. Enten selv eller med en psykolog.

Ghosting bliver ofte et spejl, der viser os, hvad vi egentlig har brug for og hvor lidt vi skal finde os i.

Og nej, du er ikke narcissist, hvis du tidligere har ghostet nogen. Men hvis du gør det ofte, og du har svært ved at stå ved dine følelser, så er det måske tid til at kigge lidt indad.

Og til sidst…

Ghosting er ikke bare dårlig opførsel. Det er følelsesmæssig negligering på højeste niveau. Det sender ét klart signal: “Du betyder ikke nok til, at jeg gider sige farvel.”

Men det siger mere om ham end om dig.

Folk, der har plads til dig i deres liv, smutter ikke som en tyv om natten. De bliver. De snakker. De afslutter.
Og dem, der ikke gør?

Lad dem blive spøgelser. (Cyril Malka)